Der var vist omkring 200 løbere i alle aldre og begge køn, som stillede til start på en 5km distance og en 10 km distance. Ruten var en 2,5km rundstrækning som gik meget op og ned og blev løbet omkring solsidehallen i Nørresundby. En super fed detalje, var at målområdet var inde i hallerne, så man var garanteret tørvejr til slut.
Ruten var langt mere kuperet end jeg havde regnet med. Jeg vidste godt, at Lerumbakken er meget stejl (den har jeg trods alt cyklet en del gange). Men senere på rundstrækningn var der en endnu længere stigning, som virkelig kunne mærkes. Mit store korpos er sgu ikke desinget til at løbe op ad bakke, så tempoet faldt ret markant når jeg skulle op ad. Godt nok kunne jeg med mine lange skridt indhente en del af det tabte når det gik nedad, men jeg tror umiddelbart at jeg vil have en forholdsvis bedre fordel, hvis det var en rute på flad vej.
Nå, men inden løbet havde jeg sat mig to mål:
- At løbe omkring eller under 50 minutter
- At løbe de sidste 5km hurtigere end de første 5km.
Det første mål blev sådan set indfriet. Ifølge løbets tidtagning løb jeg 50:05, mens mit eget ur sagde 49:58. Så en tid lige omkring 50:00 er hvertfald ikke helt ved siden af. Da det jo var mit første 10km løb, så er jeg egentlig ganske godt tilfreds med resulatet. Men jeg er dog også sikker på, at jeg ihvertfald kan barbere nogle minutter af denne tid, når vi kommer længere frem mod sommeren.
Det andet mål blev ikke rigtig indfriet. Jeg havde inden løbet sagt til mig selv, at det var ekstremt vigtigt at jeg skulle holde mit eget tempo i starten, og ikke "lade mig rive med" af de andres høje tempo. Jeg synes egentlig, at jeg holdt et fint, men ikke overdrevent tempo i starten. Men hen mod slutningen, især de sidste 2 km, kunne jeg godt mærke, at jeg var ved at være alvorligt træt i stængerne. Det endte med, at jeg bruge ca. 1 minut mere på de første 5km end på det sidste (ca. 25½ vs. 24½).
Data fra mit garmin-ur kan i øvrigt ses her: Garmin Conncet - nytårsløbEn sjov detalje ved løbet var i øvrigt, at jeg ret tidlig blev overhalet af den senere vinder (det må have været 2. eller 3. omgang). Så løber man eddermame stærkt! Vindertiden blev vist omkring 35 minutter!
Men alt i alt, var det en rigtig fed oplevelse, at få gennemført mit første 10km løb, og ikke mindst var det fedt at deltage i et løb, hvor alt det praktiske bare kørte som smurt. Der skal hvertfald lyde en stor tak til de folk fra klubben, som arrangerede og hjalp til med at afvikle løbet. Jeg glæder mig allerede til at deltage i Fusions cup'en, som blandt indeholder enkeltstart, 10km løb og svømmekonkurrencer
I Januar måned, kommer den til at stå på løbe- og svømmetræning, og så bliver der også stadig plads til nogle floorball-kampe. Vi har vist 2-3 kampe i løbet af måneden, og da vi er ubesejrede efter 7 kampe, så har vi jo noget at leve op til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar